Lyngså Boldklub 1950 - 1990

Hvad gik der forud (før starten)
I sommeren 1949 var der blandt byens og egnens unge mennesker opstået en interesse for boldspil og i sommeren og efterårets løb blev der lånt forskellige græsmarker til træning.

Det var næsten udelukkende unge mennesker i 16-18 års alderen der mødtes for at dyrke den fælles interesse.

Tidligt på foråret 1950 henvendte nogle af disse unge mennesker (bl.a. Harry Buchhave og Johannes Nørgård) sig til Chr. Peter Bech "Bechgården" for at forhøre sig om der var mulighed, for at leje en græsmark til fast fodboldbane. Man lejede et areal vest for Østkystvejen - nord for det nuværende kommunale vandværk v/Ndr. Kirkevej og med fælles hjælp blev der fældet træer og deraf blev der fremstillet mål. Pladsen var ikke særlig velegnet til boldspil. I begyndelsen var der masser af langt græs på arealet, men dette blev hurtigt nedslidt og så kom der gus og sten til syne og ind imellem man spillede bold, samlede man sten af pladsen.

Man betalte C.P Bech 50 kr. i leje for det første år og hver deltager betalte 2 kr. i en slags kontingent. Harry Buchhave der var en af initiativtagerne førte en liste over de spillere der havde betalt, men der var ingen valgt bestyrelse eller kasserer.

BOLDKLUBBEN BLEV EN REALITET
Interessen for boldspil blev hastigt forøget  og flere af den lidt mere voksne ungdom ønskede at være med og ligeledes at blive tilmeldt en rigtig turnering. Derfor blev der i maj måned 1950 indbudt til stiftende generalforsamling der blev afholdt den 1. juni 1950 og hvor der valgtes en bestyrelse på 5 mand, bestående af Anthon Andersson der blev foreningens første formand, Frode Pedersen der blev næstformand, Anders Chr. Pedersen (bror til Frode) blev kasserer og derudover blev Hans Thomsen og M. Bech Jensen medlem af bestyrelsen.

Kontingentet blev fastsat til 5 kr. årligt for seniorer i såvel fodbold som håndbold. 2 kr. for drenge og det samme for passive medlemmer.

Man besluttede allerede samme år, at afholde en idrætsuge og her deltog Lyngså med 2 seniorhold i fodbold og et i håndbold.

Lyngså´s førstehold i fodbold var ubeskedne nok til selv at vinde den udsatte pokal.

For at skaffe penge i kassen blev der solgt 300 lodsedler og et amerikansk lotteri, hvor gevinsten var 12 teeskeer.

EN NY BANE BLEV NØDVENDIG
Banen som man havde lejet af C.P. Beck kunne ikke bruges i den hurtigt voksende klub og slet ikke til at spille turneringskamp på. Man lejede derfor en bane af Chr. Nørgård, "Madsgård" øst for gården. Denne bane benyttede man de næste 3-4 år, men ret hurtigt opstod tanken om at få egne baner, og allerede i 1951 købte man sammen med borgerforeningen et stykke jord af gårdejer Jens Pedersen "Lyngsågård" (det nuværende stadion) købesummen var 1000 kr. som blev lånt i Sæby Bank og med de to foreningers  bestyrelser som kautionister. Arealet var meget ujævnt og det krævede en enorm indsats, at få dette planeret og tilsået, men med en kolossal opbakning fra de to foreningers medlemmer lykkedes det at få dette arbejde fuldført i løbet af sommeren og allerede i 1953 kunne den nye bane tages i brug.

Denne bane klarede man sig med helt frem til 1979. Allerede første i 1970'erne sendte man en ansøgning til Sæby Kommune, om at få endnu en bane anlagt, da den ene bane ikke kunne klare behovet. Kommunen var venligt indstillet og der blev købt et nyt areal af Johs. Pedersen, Lyngsågård, her blev der anlagt yderligere en fodboldbane og dermed fik klubben løst sit baneproblem.

KLUBHUSET
I den første tid havde man overhovedet ingen klubhus og omklædning foregik så længe man spillede på "Madsgård" i en nærliggende skov.

Efter man flyttede til egne baner i 1954 opstod hurtigt ønsket om at få bygget eget hus til omklædning og klubaktiviteter og overskuddene ved adskillige arrangementer op igennem 1950-erne var planlagt at gå til et klubhusbyggeri. Man havde dog lavet et intermistisk skur af nogle brugte pandeplader, så var man i det mindste forskånet for at klæde om under åben himmel, ligesom skiftetøjet ikke blev vådt, hvis det regnede under kampen. Klubhusbyggeriet kom dog ikke i gang og da hele den "gamle" bestyrelse i 1960 blev udskiftet og interessen i nogle år for boldsport var vigende, blev det i 1960 nødvendigt at trække det eneste seniorhold, der spillede i serie 4 ud af turneringen og alle tanker om et klubhusbyggeri blev opgivet.

Efter en ekstra generalforsamling i 1964 hvor der blev valgt en ny bestyrelse, kom der atter gang i såvel fodbold som håndbold og bestyrelsen indså ret hurtigt, at det blev nødvendigt at få et klubhus op at stå.

Allerede året efter i 1965 gik man i gang med at planlægge og udarbejde skitse til et nyt klubhus og i foråret 1966 ansøgte man sognerådet i den gamle Albæk kommune, om et kommunalt tilskud til byggeri, der var projekteret til 20.000 kr. i materialeudgifter (ellers blev huset opført ved frivillig arbejdskraft). Man fik et kommunalt tilskud på 6000 kr. og et tilskud på 4000 kr. fra Tipsmidlerne og ved forskellige arrangementer, bazar og lignende fik man samlet 7000 kr. sammen og man gik i gang med byggeriet, der blev opført udelukkende ved frivillig arbejdskraft. Selv om det nye klubhus med 2 omklædningsrum og et klublokale dækkede det øjeblikkelige behov, kom der op igennem 1970-erne så stor en aktivitet i såvel fodbold som håndbold, at man i 1977 gik i gang med en større tilbygning til klubhuset, der blev udvidet fra 80 m² til 300 m², også dette byggeri blev for en stor del udført ved ulønnet frivilligt arbejde og ved tilskud fra kommunen, tipsmidlerne og pengeinstitutterne kunne man klare økonomien ved at optage et kreditforeningslån på 150.000. Opførelsen var på i alt 350.000 kr.

Dette klubhus er i 1986 blevet udvidet med et klublokale på 1. sal. Denne udvidelse beløb sig til 150.000 kr. og med denne sidste udvidelse har man dækket det nuværende behov.

I øvrigt bliver klubhuset anvendt til mange formål blandt andet LOF-kurser, folkedans, bankospil og sammenkomster af forskellig art.

ANDRE AKTIVITETER
Udover fodbold og håndbold havde klubben også i flere år badminton på programmet om vinteren og i 1980 blev ungdomsklubben "Værestedet" oprettet som en afdeling under boldklubben og havde i flere år til huse i klubhuset. Da afdelingen ønskede egne klublokaler, blev denne i 1985 udskilt fra boldklubben og købte det nedlagte mejeri "Heimdal" hvor man indrettede egne lokaler.

Økonomi
De vekslende bestyrelser har altid haft styr på økonomien og selv om håndboldafdelingens succes har medført store udgifter, har ikke mindst denne afdeling gennem årene gjort en stor indsats for at klare sig selv økonomisk, blandt andet i kraft af en række gode sponsorer. Men ellers har det været et gennemgående træk, ved de vekslende  bestyrelser, at man har anvendt meget af tiden til at skaffe penge til de forskellige aktiviteter.

I 1950-erne blev der afholdt præmiewhist, som var den store dille på den tid og også forskellige former for underholdning var en god hjælp til økonomien blandt andet en årlig idrætsuge, delittant, bal med forskellige af datidens kendte solister, Olav Martin, Den Gyldenblonde og Syvsten Gøglervogn.

i 60-erne og 70-erne var det især bankospil, bazar, idrætsuger i såvel håndbold- som fodboldafdelingen.

Endelig har fritidsloven og Sæbyordningen også været en god håndsrækning til at holde økonomien indenfor de afstukne rammer.

Dette var i korte træk en gennemgang af klubbens 40-årige virke. Samtidig med at jeg vil ønske klubben tillykke med jubilæet, vil jeg gerne udtrykke håbet om, at det også fremover vil være muligt at skaffe ledere, der på frivillig basis vil udføre et stykke arbejde til gavn for egnens ungdom.

Einar Frederiksen

retur  forsiden